Undgå dårlig afkøling på fjernvarmen

Har du fået en ekstraregning fra varmeværket for dårlig afkøling? Så sender du fjernvarmevandet for varmt retur. Ofte kan du selv finde synderen med et kig på måleren og en hånd på rørene.

Se videoen

Undgå dårlig afkøling: Prøv disse tips · 26.535 visninger på YouTube

Jeg gennemgår de typiske syndere. Varmtvandsbeholderen, radiatorer der ikke bliver brugt rigtigt, gulvvarmen og den oversete håndklædetørrer. Og jeg viser, hvad du selv kan gøre ved dem.

Skrevet af en udlært VVS'er · Senest opdateret

Videoen hentes først fra YouTube, når du trykker afspil – YouTube kan da sætte cookies (se privatlivspolitikken).

Hvad betyder det, du ser?

Det ser duDet betyder
Begge rør ved varmtvandsbeholderen er varme i lang tid, også når ingen bruger varmt vandFjernvarmevandet kan løbe lige igennem spiralen. Det kan være ventilen eller termostaten til beholderen, der ikke lukker, som den skal. Se trin 3 og 4.
Radiatoren er varm helt nede ved udløbetVandet løber måske for hurtigt igennem. Forindstillingen kan stå for højt, eller radiatoren er for lille til rummet. Se trin 6.
Kun én af flere radiatorer i rummet er tændtDen ene radiator skal give al varmen. Så står ventilen tit helt åben, og vandet kan løbe varmt retur. Se trin 6.
Gulvet er hedt at gå påFlowet i gulvvarmen kan være for stort, eller vandet til gulvet for varmt. Se trin 7.
Håndklædetørreren er varm hele vejen nedDer sidder måske ingen ventil, der holder vandet tilbage, til det er kølet af. Se trin 8.
Forskellen mellem frem og retur er under ca. 30 grader om vinterenSå får du tit for lidt varme ud af vandet. Kommer der 70 grader ind, bør der typisk komme 30–40 grader ud. Se trin 2.

Trin for trin

De fleste syndere kan du finde med hænderne og et termometer. Start med at finde ud af, hvilken slags fjernvarme du har, for det afgør, hvad du selv må. Rådene er generelle, og dit anlæg og dit værks regler kan være anderledes.

  1. Find ud af, om du har direkte eller indirekte fjernvarme

    Har din unit sin egen ekspansionsbeholder og et manometer, og fylder du selv vand på radiatorerne, så har du indirekte fjernvarme. Ellers er det som regel direkte. Er du i tvivl, så ring til værket.

  2. Aflæs måleren

    Tryk på knappen på fjernvarmemåleren, og bladr frem til fremløbet, returen og forskellen mellem dem. De hedder tit T1 og T2. Finder du dem ikke, så prøv den anden knap. Nogle målere har temperaturerne i en menu for sig.

    Aflæs, mens varmen er tændt, og igen, mens nogen bruger varmt vand. Et enkelt tal siger ikke så meget. Værket afregner efter et gennemsnit, og mange målere kan vise månedens gennemsnit. Grænsen står i dit værks takstblad.

    Vil du kende afkølingen for hele året, så tag årsopgørelsen fra værket frem.

    Regn din afkøling ud

    Den varme, du har brugt. Vælg den enhed, der står på opgørelsen.

    Det vand, der er løbet gennem fjernvarmemåleren. Står tit som volumen. Det er ikke dit forbrug af koldt vand.

    Skriv de to tal, så står afkølingen her.

    Brug tal fra samme periode. Intet bliver gemt eller sendt.

  3. Mærk på rørene til varmtvandsbeholderen

    Når beholderen er varmet op, skal ventilen lukke, og røret ud fra spiralen skal blive tydeligt koldere end røret ind. Mærk forsigtigt, for rørene kan være meget varme. Er begge rør varme i lang tid, også når ingen har brugt varmt vand, kan fjernvarmevandet løbe lige igennem. Det kan være ventilen eller termostaten, der ikke lukker, eller spiralen, der er kalket til. Har du en veksler til det varme vand i stedet for en beholder, gælder det samme.

  4. Mål det varme vand, og tjek termostaten

    Luk op for den varme hane, der sidder nærmest beholderen, og lad vandet løbe, til det ikke bliver varmere. Det tager tit et halvt til et helt minut. Skyl et glas med det varme vand, fyld det, og stik et grilltermometer i med det samme. Du kan også holde termometeret direkte i strålen.

    Det varme vand skal være mindst 50 grader, og 50–55 grader er et godt valg. Bygningsreglementet kræver, at det varme vand ikke falder under 50 grader ved almindeligt brug, så legionella ikke får gode vilkår. Er vandet varmere end 55 grader, så skru lidt ned for termostaten på beholderen, og mål igen dagen efter. Er det under 50 grader, så skru op igen.

    Står termostaten højere, end værkets vand kan nå, kan ventilen blive ved med at stå åben, og vandet løber varmt retur. Det kan ske om sommeren, hvor mange værker sender koldere vand ud.

    Kan den gamle termostat ikke holde temperaturen, findes der gode løsninger. Det kan være en Danfoss QTL-termostat på en AB-QM-ventil, der styrer både temperatur og flow. Eller en IMI TA-termostat med dykføler på en ventil, hvor flowet kan forindstilles. Ventilen sidder på fjernvarmesiden, så det er en opgave for en VVS-installatør, også ved indirekte fjernvarme.

  5. Sænk varmekurven

    De fleste units har en styring, der selv stiller temperaturen til radiatorerne efter vejret. Står den for højt, kan radiatorerne blive varmere end nødvendigt, og returen bliver varm. Sænk varmekurven et lille trin ad gangen, og vent et par dage hver gang. Den står som regel rigtigt, når huset lige akkurat er varmt nok, med termostaterne der, hvor du plejer at have dem. Har du en Danfoss ECL 110, så se guiden til ECL 110. Ejer værket din unit, så spørg dem først.

  6. Brug radiatorerne rigtigt

    Har du flere radiatorer i samme rum, eller i rum uden dør imellem, så skru dem alle op på det samme. Så deles de om at afgive varmen. Dæk dem ikke til med tøj eller tæpper, og stil ikke sofaen helt op ad dem. Er radiatoren varm helt nede ved udløbet, så tjek forindstillingen på ventilen. Lukker en gammel termostat ikke ordentligt længere, kan det være en god idé at skifte den. Se guiden til Danfoss-termostaten.

  7. Indregulér gulvvarmen

    Indregulér kredsene, så de passer til slangernes længde, og motionér ventilerne i fordeleren.

    Har du en gammel gulvvarme med jernrør, så se boksen Gammel gulvvarme med CN-ventil?

  8. Sæt en returventil på håndklædetørreren

    Håndklædetørreren sidder på varmeanlægget og har kun en lille flade til at afgive varmen. Derfor er en returventil på udløbet næsten uundværlig, hvis afkølingen skal være god. Den holder vandet tilbage, til det er kølet ned til den temperatur, du har valgt, fx 30–35 grader. Så bliver håndklædetørreren kun lun forneden, og det er helt normalt.

    Har du indirekte fjernvarme, kan du selv montere den. Har du direkte fjernvarme, er det en opgave for en VVS-installatør.

Gammel gulvvarme med CN-ventil?

Har du en gammel gulvvarme med jernrør, sidder der tit en CN-ventil eller lignende på fremløbet. Den kan kun åbne og lukke. Den kan ikke bare byttes til en returventil, for returen er tit støbt ind i gulvet. Skru den ned, til gulvet kun er lunt.

Bliver gulvet ved med at være hedt, så skift CN-ventilen til en Danfoss RA-U, og stil den på 2. Så er flowet lille. Sæt et Danfoss håndhjul på, så du stadig kan skrue op og ned. Vil du hellere have, at gulvet styrer efter rummets temperatur, så brug en Danfoss Aveo-termostat med fjernføler i stedet for håndhjulet. Føleren sættes højt på væggen.

Har du centralvarme eller indirekte fjernvarme, må du selv skifte ventilen. Har du direkte fjernvarme, er det en opgave for en VVS-installatør.

Hvorfor er afkølingen dårligere om sommeren?

Om sommeren bruger du kun fjernvarme til varmt vand, og der løber meget lidt vand igennem. Så bliver afkølingen naturligt dårligere. Mange units har også en sommerbypass, der holder røret varmt, så du hurtigt får varmt vand. Den sender lidt varmt vand retur, og det er normalt.

Kører pumperne for meget?

Har du en pumpe til radiatorerne eller gulvvarmen, så tjek, at den ikke kører på højeste trin. Kører vandet for hurtigt rundt, kan det ikke nå at afgive varmen. Har du en cirkulationspumpe til det varme vand, så giv den pause om natten med en timer. Sluk den ikke helt, for vandet i rørene skal holde sig varmt. En stikkontakt-timer kan bruges, hvis pumpen sidder i et stik. Se guiden til cirkulationspumpen.

Husk service

Et eftersyn af unitten med jævne mellemrum er en god idé. VVS-installatøren kan rense snavssamleren og tjekke, om veksleren er kalket til, og om ventilerne lukker, som de skal. På nyere anlæg er det tit et krav for garantien. Har du direkte fjernvarme, kræver mange værker, at en autoriseret VVS-installatør laver arbejdet. Hør dit værk.

Flere videoer i guiden

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er dårlig afkøling?

At vandet, du sender retur til værket, er for varmt. Du har ikke fået nok varme ud af det, og værket skal pumpe mere vand rundt for at give dig den samme varme.

Hvorfor skal jeg betale for det?

Varmt returvand giver værket større varmetab i rørene og dårligere drift. Derfor har mange værker en takst, der giver et tillæg ved dårlig afkøling og nogle steder et fradrag ved god.

Hvad er forskellen på returtemperatur og afkøling?

Returtemperaturen er det, du sender tilbage. Afkølingen er forskellen mellem frem og retur. Kommer der 70 grader ind, og sender du 30–35 grader retur, er afkølingen 35–40 grader. Dit værks takstblad siger, hvad de måler på.

Hvor varmt skal det varme vand være?

Mindst 50 grader, og 50–55 grader er et godt valg. Bygningsreglementet kræver, at det varme vand ikke falder under 50 grader ved almindeligt brug, af hensyn til legionella. Varmere vand giver mere kalk og kan give dårligere afkøling. Mål det med et glas vand og et grilltermometer, som i trin 4.

Kan jeg spare penge ved kun at tænde én radiator?

Som regel ikke. Den ene radiator skal arbejde hårdere og sender tit varmere vand retur. Brug alle radiatorerne i rummet, så deles de om at afgive varmen.

Hvor finder jeg tallene til at regne afkølingen ud?

På årsopgørelsen fra værket. Du skal bruge energiforbruget i MWh, kWh eller GJ og mængden af fjernvarmevand i m³. Brug tal fra samme periode.

Hvad er en returventil?

En ventil på radiatorens eller håndklædetørrerens udløb. Den holder vandet tilbage, til det er kølet ned til den temperatur, du har stillet den på.

Jeg har gulvvarme, der skal køre hele sommeren. Ødelægger det afkølingen?

Som regel ikke. Er gulvvarmen indreguleret, så den sender køligt vand retur, kan den tværtimod hjælpe afkølingen om sommeren, hvor du ellers kun bruger varmt vand.

Hvordan ser jeg, om jeg har direkte eller indirekte fjernvarme?

Har unitten sin egen ekspansionsbeholder og et manometer, og fylder du selv vand på, er det indirekte. Er du i tvivl, så ring til værket.

Må jeg selv skifte ventiler på fjernvarmen?

På indirekte fjernvarme må du selv skifte fx en pakdåse eller en ventilindsats på radiatorsiden eller montere en returventil. Ventilen til varmtvandsbeholderen sidder på fjernvarmesiden, så den er en opgave for en VVS-installatør. På direkte fjernvarme er alle ventiler en opgave for en VVS-installatør eller værket.

Sparede denne guide dig for en dyr regning? ☕ Giv en kop kaffe

Scroll to Top