VVS-ordbog

Forskellen mellem temperaturen på fjernvarmevandet, når det kommer ind i huset (fremløb), og når det sendes tilbage til værket (retur). Jo koldere returvandet er, jo bedre er afkølingen – og mange værker opkræver et tillæg, hvis afkølingen er for dårlig. Dårlig afkøling skyldes ofte radiatortermostater, der ikke lukker, eller en forkert indstillet fjernvarmeunit.

Rørsystemet, der leder spildevand fra håndvask, bruser, toilet, køkkenvask og maskiner ud til kloakken. Rørene skal have fald, så vandet løber af sig selv, og hvert tilslutningssted har en vandlås, der holder kloaklugten nede.

Fællesbetegnelse for det udstyr, der åbner, lukker og blander vandet der, hvor du tapper det – fx vandhaner, blandingsbatterier og brusearmaturer. Du må gerne selv skifte en vandhane eller et blandingsbatteri, når der er en stophane, så du kan lukke for vandet.

Specialfedt til O-ringe, pakninger og bevægelige dele i armaturer. Det gør greb og omskiftere lette at betjene og beskytter gummidelene mod at tørre ud. Brug kun fedt, der er godkendt til kontakt med drikkevand – almindeligt fedt kan få gummiet til at svulme op og ødelægge pakningerne.

Virksomhed med autorisation fra Sikkerhedsstyrelsen til at udføre VVS-arbejde på vand- og afløbsinstallationer. Som privat må du selv lave visse ting – fx skifte en vandhane eller et blandingsbatteri, når der er en stophane – men nye installationer, ændringer af vandinstallationen og tilslutning af gulvafløb kræver en autoriseret fagperson.

Armatur, der blander koldt og varmt vand til den temperatur, du ønsker. Det findes med ét greb, hvor du styrer både mængde og temperatur med samme håndtag, eller med to separate haner. Inde i et etgrebsbatteri sidder en keramisk patron, som kan udskiftes, hvis armaturet begynder at dryppe.

Anlæg, der gør vandet blødere ved ionbytning: Vandet løber gennem en beholder med små harpikskugler, som binder kalken (calcium og magnesium) og afgiver natrium i stedet. Når kuglerne er mættede, renser anlægget sig selv med saltvand – det kaldes regenerering – og derfor skal der jævnligt fyldes salt på.

Det vand, der kommer ud af dine haner – koldt og varmt brugsvand. Det er drikkevand og holdes helt adskilt fra vandet i varmeanlægget, som cirkulerer i sit eget kredsløb.

Ventilen i bunden af håndvasken, der åbner og lukker for afløbet. Den betjenes enten med en løftestang bag armaturet eller som push-open, hvor du trykker direkte på proppen. Hår og sæberester samler sig let her, så den er et af de første steder at rense, hvis vasken løber langsomt.

Pumpe, der holder vandet i bevægelse. I varmeanlægget sender den det varme vand rundt til radiatorer og gulvvarme. I mange brugsvandsanlæg cirkulerer en pumpe også det varme vand i rørene, så det hurtigt er varmt ved hanen og holdes så varmt, at legionella ikke trives.

Beholderen, der rummer skyllevandet til toilettet. Den sidder enten synligt bag toilettet eller indbygget i væggen bag en betjeningsplade. De fleste toiletter har to skyl – typisk 2–3 liter til det lille og 4–6 liter til det store.

De mekaniske dele inde i cisternen: påfyldningsventilen, der fylder vand på efter et skyl og lukker, når vandstanden er nået, og skylleventilen, der slipper vandet ud, når du trykker. En slidt pakning i skylleventilen er en af de mest almindelige grunde til, at toilettet løber.

Beholder i et lukket varmeanlæg, der optager vandets udvidelse, når det bliver varmt. Inde i beholderen adskiller en gummimembran vandet fra en luftpude med et bestemt fortryk. Mister luftpuden trykket, svinger trykket i anlægget meget, og sikkerhedsventilen kan begynde at åbne.

Det lodrette afløbsrør, der samler spildevandet fra toiletter, vaske og bad på de forskellige etager og leder det ned til kloakken. Faldstammen er udluftet – typisk med et rør op over taget – så der ikke opstår undertryk, der kan suge vandlåsene tomme og give kloaklugt.

Enheden i huset, hvor fjernvarmen kobles til husets varme og varme brugsvand. Den rummer ventiler og regulering og ofte en eller flere varmevekslere. I en direkte unit løber fjernvarmevandet ud i radiatorerne; i en indirekte unit overfører en veksler varmen til husets eget, adskilte varmekredsløb. Det varme brugsvand opvarmes altid via en veksler eller en varmtvandsbeholder.

Lille måler på gulvvarmefordeleren – typisk et rør med en skala – der viser, hvor meget vand der løber i hver gulvvarmekreds. Den bruges til at indregulere kredsene, så hvert rum får den rette mængde varme, og den kan afsløre en kreds, der slet ikke får vand.

Fremløb er det varme vand, der sendes ud til radiatorer eller gulvvarme. Retur er det afkølede vand, der løber tilbage til kedlen, varmepumpen eller fjernvarmen. Forskellen mellem de to temperaturer viser, hvor meget varme huset har brugt af vandet.

Afløbet i gulvet på badeværelset med en rist og en vandlås nedenunder. Gulvet skal have fald mod afløbet, og overgangen mellem gulvafløbet og vådrumsmembranen skal være helt tæt. Et nyt gulvafløb skal tilsluttes af en autoriseret fagperson.

Fordeleren – ofte placeret i et skab – hvor alle gulvvarmens kredse samles. Den har et fremløbsrør og et returrør med en ventil til hver kreds. På ventilerne sidder typisk telestater, og mange fordelere har også flowmålere og udluftningsventiler. Ofte sidder der en shunt med pumpe lige ved fordeleren.

Ét sammenhængende rør i gulvet, der går fra fordeleren ud i rummet og tilbage igen. Hver kreds har sin egen ventil på fordeleren, så den kan reguleres for sig. Store rum har ofte flere kredse, fordi en kreds ikke må blive for lang.

Vand med et højt indhold af calcium og magnesium. Hårdheden måles i tyske hårdhedsgrader (°dH): Under 8 °dH regnes for blødt, 8–12 °dH for middelhårdt, 12–18 °dH for temmelig hårdt og over 18 °dH for hårdt. Jo hårdere vandet er, jo mere kalk sætter sig i elkedler, armaturer, brusere og varmtvandsbeholdere.

Et tyndt lag i gulvvarmerør – typisk af plasten EVOH – der forhindrer ilt i at trænge gennem rørvæggen og ind i vandet. Uden iltspærre kan ilten give rust og slam i pumper, fordelere og andre metaldele. Rør til gulvvarme bør være diffusionstætte efter standarden DIN 4726.

Ventil, der kun lader vandet løbe én vej. Den sidder fx ved udendørs vandhaner og slangevindere, så vand fra en slange ikke kan blive suget tilbage og forurene drikkevandet.

Når der hele tiden løber vand ned i toiletkummen, fordi skylleventilen ikke slutter tæt, eller påfyldningsventilen ikke lukker. Det kan være svært at se, men ifølge Bolius kan selv et toilet, der kun løber lidt, bruge omkring 100 m³ vand om året. Læg et stykke toiletpapir på bagsiden af kummen – bliver det vådt, løber toilettet.

Måleren, der viser trykket i et lukket varmeanlæg i bar. Når anlægget er koldt, ligger trykket typisk på 1–1,5 bar – men følg altid anlæggets egen vejledning. Falder trykket igen og igen, kan der være en utæthed eller en defekt ekspansionsbeholder.

Rund gummiring, der tætner mellem to dele – fx i armaturer, omskiftere og samlinger. En udtørret eller slidt O-ring er en klassisk årsag til, at det drypper. Smør nye O-ringe med armaturfedt, før de monteres.

Tætningen omkring spindlen – den aksel, der drejer, når du åbner og lukker en ventil eller en ældre vandhane. Siver der vand ud ved spindlen, kan pakdåsen ofte efterspændes eller skiftes. På mange radiatorventiler kan den skiftes, uden at anlægget skal tømmes.

Tætning af gummi, fiber eller plast, der sidder i samlinger og ventiler, så vandet ikke kan komme ud. Pakninger slides og bliver hårde med tiden, og mange dryp og utætheder løses ved at skifte pakningen til en ny af samme størrelse.

Vandlåsen under en håndvask, formet som en lille beholder. Bunden – eller hele vandlåsen – kan skrues af, så du kan rense hår og snavs ud, hvis vasken løber langsomt. Sæt en spand under, før du skruer den af.

Termostaten på radiatoren, der åbner og lukker for varmen efter rumtemperaturen. Den består af et følerhoved, som du indstiller, og en ventil i radiatoren. På mange termostater svarer 3 til ca. 20 °C. Lad termostaten styre – at skrue helt op får ikke rummet hurtigere varmt.

Ventilen i radiatoren, som termostathovedet sidder på. Den lille stift i ventilen kan sætte sig fast efter sommeren, så radiatoren ikke bliver varm, og den kan ofte løsnes forsigtigt. Mange ventiler har også en forindstilling, der begrænser, hvor meget vand radiatoren kan få.

Termostaten på væggen, der måler rummets temperatur og styrer varmen. Ved gulvvarme sender den signal – via ledning eller trådløst – til en styring, der åbner og lukker telestaterne på fordeleren. Placer den, hvor den ikke rammes af direkte sol eller træk.

Blandesløjfe til gulvvarme med pumpe og termostatventil. Den blander varmt vand fra varmeanlægget med afkølet returvand fra gulvet, så gulvvarmen får en lavere og jævn fremløbstemperatur – typisk omkring 35–40 °C – end fx radiatorerne. Sidder ofte lige ved gulvvarmefordeleren.

Ventil, der åbner og lukker vand ud, hvis trykket bliver for højt. Den findes på varmtvandsbeholdere (typisk 8–10 bar) og i lukkede varmeanlæg (typisk 2,5–3 bar). At den drypper lidt, mens vandet varmes op, kan være normalt – men drypper den hele tiden, bør den tjekkes.

Hanen, der lukker for vandet til hele huset – ofte placeret ved vandmåleren – eller til en del af installationen. Find den, før du får brug for den: Ved en vandskade er det den, du skal lukke først. Der skal være en stophane, før du selv må skifte fx et blandingsbatteri.

Lille elektrisk motor, der sidder på ventilen til en gulvvarmekreds på fordeleren. Den åbner og lukker kredsen efter signal fra rumtermostaten. De fleste er "normalt lukkede" (NC) og tager et par minutter om at åbne helt, fordi de virker ved at varme et lille element op.

Armatur, der automatisk holder den temperatur, du har valgt, selvom trykket eller temperaturen i rørene svinger – fx når nogen tænder en hane et andet sted i huset. De fleste har en sikkerhedsknap ved 38 °C, som skal trykkes ind for at gå højere, så du ikke skolder dig.

Hjertet i et termostatarmatur: elementet, der mærker vandets temperatur og løbende blander koldt og varmt vand. Svinger temperaturen i bruseren, eller kan den ikke længere nå den indstillede temperatur, er elementet ofte kalket til eller slidt – og det kan som regel udskiftes uden at skifte hele armaturet.

At lukke luft ud af radiatoren eller varmeanlægget, så radiatoren bliver varm over hele fladen. Luft samler sig øverst, så en radiator med luft er kold foroven. Brug en udluftningsnøgle, hold en klud under skruen, og luk den, når der kommer vand ud. Tjek bagefter trykket på manometeret, hvis du har et lukket anlæg.

Den bøjede del af afløbet, der altid står med vand. Vandet danner en prop, der forhindrer kloaklugt i at komme op i boligen – vandspejlet skal være mindst 50 mm højt. Bruges et afløb sjældent, kan vandlåsen tørre ud og begynde at lugte, og så hjælper det at hælde vand i.

Overfører varme fra ét vandkredsløb til et andet, uden at vandet blandes. Vandet løber på hver sin side af tynde plader eller rør, og varmen går gennem metallet. I en fjernvarmeunit bruges veksleren til at varme husets brugsvand og – i et indirekte anlæg – husets radiatorvand op.

Beholder, der opvarmer og opbevarer varmt brugsvand, så der er varmt vand klar ved hanerne. Temperaturen bør stå på mindst 55 °C, så legionella ikke trives, og vandet ved hanerne bør være mindst 50 °C.

Anlæg, der hele tiden suger brugt luft ud fra køkken og bad og blæser frisk luft ind i stuer og værelser. De to luftstrømme passerer en varmeveksler i anlægget, så den friske luft varmes op af den luft, der suges ud. I nye boliger skal anlægget genvinde mindst 85 % af varmen (BR18).

Filtrene i ventilationsanlægget, der renser den friske luft for støv og pollen og beskytter anlægget. Filtrenes finhed angives efter standarden ISO 16890 – fx ISO Coarse for grovfiltre og ePM1 for fine filtre (tidligere G4 og F7). Et tilstoppet filter giver dårligere luft og højere elforbrug, så skift dem jævnligt efter anlæggets anvisning.