Privatlivspolitik
Her kan du læse, hvilke oplysninger sitet behandler om dig, hvorfor – og hvad du selv bestemmer over.
Senest opdateret 3. oktober 2026
Kort fortalt
- Sitet bruger ingen annonce- eller sporingsværktøjer fra fx Google eller Facebook. Besøgsstatistikken kører på sitets egen server – uden cookies.
- YouTube-videoer hentes først fra YouTube, når du selv trykker afspil.
- Nyhedsbrevets formular vises først, når du siger ja til marketing-cookies, og du kan altid afmelde dig.
- Klikker du på et reklamelink til en webshop, bliver klikket talt, og butikken kan se, at du kom fra mig, så jeg kan få provision, hvis du køber.
- Jeg sælger aldrig dine oplysninger.
1. Hvem er ansvarlig?
VVS Tips & Tricks drives af virksomheden Ryberg Media, som er dataansvarlig for de oplysninger, der behandles på vvstipstricks.dk.
Ryberg Media
CVR-nr.: 35084347
E-mail: kontakt@rybergmedia.dk
Har du spørgsmål til, hvordan dine oplysninger behandles, eller vil du bruge dine rettigheder (se punkt 10), så skriv til mig på e-mailen ovenfor.
2. Når du besøger sitet
Når du åbner en side, sender din browser automatisk nogle tekniske oplysninger til serveren: din IP-adresse, tidspunktet, hvilken side du besøger, og hvilken browser og hvilket styresystem du bruger. Det er nødvendigt for overhovedet at kunne vise siden.
- Webhotellet (azehosting.dk) gemmer oplysningerne i serverens logfiler til drift og fejlsøgning. Serveren står i et datacenter i Tyskland. Logfilerne slettes automatisk, når webhotellet har behandlet dem – typisk inden for et døgn.
- Sikkerhed: Sikkerhedsprogrammet Wordfence kører på serveren og tjekker forespørgsler for hackerangreb og misbrug. Forsøger en IP-adresse at angribe sitet, kan den blive blokeret, og angrebet kan blive delt med Wordfences netværk, så andre websites også kan beskytte sig.
- Besøgsstatistik: Jeg bruger statistikværktøjet Matomo, som kører på sitets egen server og ikke bruger cookies. Matomo registrerer, hvilke sider der bliver besøgt, hvilken side du kom fra, din browser og enhed samt din IP-adresse i forkortet form (de sidste dele fjernes), så den ikke kan føres tilbage til dig. Oplysningerne deles ikke med andre og slettes efter 12 måneder.
- Søgning: Når du søger efter guides eller produkter på sitet, bliver din søgning ikke gemt.
- Produktbilleder: Billederne i prisguiden hentes via sitets egen server. Din browser kontakter altså ikke webshoppene, før du selv klikker videre til en butik.
Grundlag: Min legitime interesse i at drive et sikkert og velfungerende website (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).
3. Cookies
Cookies er små tekstfiler, som gemmes i din browser. Sitet sætter kun de nødvendige cookies, medmindre du selv siger ja til mere i cookie-banneret. Du kan altid ændre eller trække dit samtykke tilbage – med knappen under listen eller med det lille cookie-ikon nederst på siden.
Grundlag: Nødvendige cookies bruges, fordi de skal til for at levere det, du beder om. Statistik- og marketing-cookies bruges kun med dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a).
Nødvendige Altid slået til
| Cookie | Formål | Varighed |
|---|---|---|
| cookieyes-consentvvstipstricks.dk | Husker dit valg i cookie-banneret, så du ikke bliver spurgt igen ved hvert besøg. Sættes af CookieYes. | 1 år |
| wp-postpass_[…]vvstipstricks.dk | Sættes kun, hvis du låser medlemssiden op med koden, så du ikke skal skrive den igen. Cookien indeholder ikke koden i læsbar form. | 10 dage |
| wordpress_[…], wp-settings-[…], wfwaf-authcookie-[…]vvstipstricks.dk | Kun for administratorer, der logger ind på sitet: holder dem logget ind og beskytter login (WordPress og sikkerhedsprogrammet Wordfence). Sættes ikke for almindelige besøgende. | Fra sessionen til 1 år |
Statistik Kun med dit samtykke
| Cookie | Formål | Varighed |
|---|---|---|
| prli_visitorvvstipstricks.dk | Sættes af Pretty Links, når du klikker på et af vores links til en webshop. Cookien giver dig et anonymt id, så vi kan tælle, hvor mange forskellige besøgende der bruger linkene (klik-statistik). | 1 år |
| prli_click_[…]vvstipstricks.dk | Sættes af Pretty Links, når du klikker på et af vores links til en webshop. Husker, at du allerede har klikket på netop det link, så klikket ikke tælles som en ny besøgende. | 30 dage |
| prli_dedup_[…]vvstipstricks.dk | Sættes af Pretty Links ved klik på et link til en webshop, så et dobbeltklik ikke tælles to gange. | 10 sekunder |
Marketing Kun med dit samtykke
| Cookie | Formål | Varighed |
|---|---|---|
| MailerLitemailerlite.com | MailerLite leverer tilmeldingsformularen til nyhedsbrevet. MailerLites script (fra mailerlite.com) indlæses først, når du accepterer Marketing, og kan så sætte egne cookies på MailerLites domæner for at vise formularen og registrere din tilmelding. | Fastsættes af MailerLite |
Her kan du til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage.
4. Videoer fra YouTube
Videoerne på sitet vises med “klik for at afspille”: Indtil du trykker afspil, ser du kun et billede, som ligger på sitets egen server, og der sendes intet til YouTube.
Først når du trykker afspil, hentes videoen fra YouTube (via youtube-nocookie.com). Fra det øjeblik modtager YouTube din IP-adresse og oplysninger om din browser, og YouTube kan sætte cookies og lignende. Links til videoer på kanalen, fx under “Populære videoer”, åbner YouTube i en ny fane. I begge tilfælde gælder YouTubes egne regler.
YouTube drives af Google Ireland Limited. Google kan overføre oplysninger til USA under EU-U.S. Data Privacy Framework. Læs mere i Googles privatlivspolitik.
Grundlag: Dit samtykke, som du giver ved selv at trykke afspil (artikel 6, stk. 1, litra a).
5. Nyhedsbrevet
Tilmelder du dig nyhedsbrevet, behandler jeg din e-mailadresse, så jeg kan sende dig nyhedsbrevet.
- Nyhedsbrevet sendes med MailerLite (MailerLite Limited, Irland), som opbevarer oplysningerne i EU.
- MailerLite registrerer tidspunktet og din IP-adresse ved tilmeldingen som dokumentation for dit samtykke.
- MailerLite måler, om nyhedsbrevene bliver åbnet, og hvilke links der bliver klikket på, så jeg kan se, hvilket indhold der er interessant.
- Tilmeldingsformularen hentes fra MailerLite og vises derfor først, når du har sagt ja til marketing-cookies.
Du kan altid afmelde dig med linket nederst i hvert nyhedsbrev. Så stopper udsendelserne, og din e-mailadresse slettes fra listen senest 30 dage efter.
Grundlag: Dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a), som du kan trække tilbage når som helst. Læs også MailerLites privatlivspolitik.
6. Kontaktformularen
Skriver du til mig via formularen på Samarbejde, behandler jeg de oplysninger, du selv sender: emne, firmanavn, navn, e-mailadresse og din besked.
Henvendelsen gemmes ikke på sitet. Den sendes som e-mail fra sitets mailserver hos azehosting.dk til min indbakke, som også ligger hos azehosting.dk, og du får selv en automatisk bekræftelse på mail.
Jeg sletter henvendelsen, når sagen er afsluttet, og senest 12 måneder efter sidste kontakt. Fører den til et samarbejde, gemmes aftalen og regnskabsbilag i 5 år, som bogføringsloven kræver.
Grundlag: Min legitime interesse i at besvare henvendelser fra virksomheder og presse – og, hvis henvendelsen fører til en aftale, at kunne indgå og opfylde den (artikel 6, stk. 1, litra b og f).
7. Reklamelinks til webshops
Nogle links på sitet er reklamelinks, og de er markeret med “Indeholder reklamelinks”. Køber du noget efter at have klikket, får jeg en lille provision fra butikken. Det koster ikke dig noget ekstra.
Links i prisguiden (vvstipstricks.dk/go/…)
Når du klikker, tæller sitet klikket med dato, produkt og butik. Din IP-adresse gemmes ikke, og der sættes ingen cookies.
Korte links, fx i videobeskrivelser (vvstipstricks.dk/…)
De korte links håndteres af værktøjet Pretty Links. Det gemmer hvert klik med en forkortet IP-adresse (den sidste del fjernes, så den ikke kan føres tilbage til dig), browser, styresystem og siden, du kom fra. Har du sagt ja til statistik-cookies, sættes også de cookies, der står i cookielisten, så jeg kan se, hvor mange forskellige personer der klikker. Formålet er statistik over, hvilke links der bliver brugt. Klikdata slettes automatisk efter 12 måneder.
Grundlag: Min legitime interesse i at vide, hvilke links der bliver brugt (artikel 6, stk. 1, litra f). Cookies kun med dit samtykke.
Når du lander hos butikken
Fra begge slags links sendes du via affiliate-netværket Partner-ads (Partner-ads ApS, Danmark) videre til butikken. Partner-ads og butikken registrerer klikket, typisk med en cookie og et klik-id, så et eventuelt køb kan kobles til mit link. De er selv ansvarlige for de oplysninger, de behandler. Læs mere i Partner-ads’ persondatapolitik og hos den enkelte butik. Butikkerne er i dag Wattoo, LavprisVVS, BilligVVS, CompletVVS, VVS.dk, Proshop og Filterhuset.
Jeg kan ikke se, hvem du er. Jeg ser kun, at der er solgt noget via et link, og hvor stor provisionen er.
8. Support+, medlemsindhold og MobilePay
YouTube-medlemskab
Bliver du medlem af kanalen, sker det hos YouTube, som også håndterer betalingen. Jeg kan se dit kanalnavn, og hvor længe du har været medlem, men ikke dine betalingsoplysninger. For selve medlemskabet gælder YouTubes regler.
Medlemssiden
Medlemssiden er låst med en kode. Når du låser op, sættes en nødvendig cookie, så du ikke skal skrive koden igen (se cookielisten). Sitet registrerer ikke, hvem der låser op.
MobilePay
Sender du en kop kaffe via MobilePay, modtager jeg de oplysninger, MobilePay viser om betalingen – typisk dit navn, beløbet og en eventuel besked. Oplysningerne bruges kun til regnskabet og gemmes i 5 år, som bogføringsloven kræver.
Grundlag: Retlig forpligtelse efter bogføringsloven (artikel 6, stk. 1, litra c).
9. Hvem får adgang til oplysningerne?
Jeg sælger aldrig dine oplysninger. Disse virksomheder behandler oplysninger på mine vegne (databehandlere):
- azehosting.dk: webhotel, mailserver og min e-mail. Serveren står hos Hetzner i Tyskland.
- MailerLite Limited (Irland): nyhedsbrevet.
- Defiant Inc. (USA): sikkerhedsprogrammet Wordfence.
Disse er selv ansvarlige for deres egen behandling: Google/YouTube (når du afspiller en video eller er medlem), Partner-ads og webshoppene (når du klikker på et reklamelink) samt MobilePay (når du betaler).
Overførsel til lande uden for EU
Defiant (Wordfence) og Google (YouTube) er amerikanske virksomheder. Google er certificeret under EU-U.S. Data Privacy Framework. For Defiant sker overførslen på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.
10. Dine rettigheder
Efter databeskyttelsesreglerne har du ret til at:
- få indsigt i de oplysninger, jeg behandler om dig
- få rettet forkerte oplysninger
- få slettet oplysninger, når der ikke længere er grund til at gemme dem
- få begrænset behandlingen
- få udleveret dine oplysninger i et almindeligt format (dataportabilitet)
- gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af min legitime interesse
- trække et samtykke tilbage. Det påvirker ikke den behandling, der er sket før.
Skriv til mig på e-mailen i punkt 1. Jeg svarer hurtigst muligt og senest inden for en måned. Sitet bruger ikke automatiske afgørelser eller profilering.
Er du utilfreds med, hvordan dine oplysninger bliver behandlet, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, dt@datatilsynet.dk, datatilsynet.dk. Skriv gerne til mig først – så kan vi måske løse det sammen.
11. Ændringer
Jeg opdaterer politikken, når sitet ændrer sig, fx hvis der kommer nye tjenester til. Datoen øverst viser, hvornår den sidst er ændret.