VVS Tips & Tricks logo VVS Tips & Tricks
Abonnér på YouTube

Varmeanlæg

Lunkent badevand, kolde rum eller et anlæg, der skal have vand på hele tiden? Uanset om du har fjernvarme, gasfyr eller pillefyr, kan du selv tjekke de vigtigste ting inden vinter – og undgå et nedbrud en kold aften.

11 videoer1 guide6 spørgsmål

Se videoen

7 ting jeg altid tjekker på et varmeanlæg inden vinter · 5.538 visninger på YouTube

I videoen går jeg et helt varmeanlæg igennem – de ting, du selv kan klare, og de ting, du bør lade en VVS-installatør se på. Jeg står ved en fjernvarmeunit, men de fleste punkter gælder også for gasfyr, pillefyr og varmepumper.

Videoen hentes først fra YouTube, når du trykker afspil – YouTube kan da sætte cookies (se privatlivspolitikken).

Trin for trin

Tag punkterne i rækkefølge. Det meste tager kun få minutter, og du skal ikke bruge mere end en udluftningsnøgle, en skruetrækker og et termometer.

  1. Rens snavssamleren

    Snavssamleren (filteret) sidder typisk på fremløbet i fjernvarmeunitten eller ved fyret – og ofte også i fjernvarmeskabet udenfor eller ved stikket, hvor røret kommer ind i huset. Du kan altså have to. En tilstoppet snavssamler mærker du sjældent om sommeren, men når der både skal bruges varme og varmt vand, bliver badevandet lunkent. Har du fjernvarme, så tjek dit fjernvarmeværks tekniske bestemmelser, eller spørg værket, om du selv må rense den – lejer du din unit af værket, er det typisk deres opgave.

  2. Tjek trykket

    Har du centralvarme (fyr, varmepumpe eller fjernvarme med veksler), så kig på manometeret. Er trykket for lavt, kan der komme luft i anlægget, og øverste etage kan mangle varme. I et almindeligt parcelhus er 1,0–1,2 bar normalt nok. Sluk pumpen, mens du fylder vand på. Har du direkte fjernvarme, er det værket, der holder trykket.

  3. Tjek fremløbstemperaturen

    Den indstilles på anlæggets styring, fx en vejrkompenseringsstyring som Danfoss ECL, eller i fyrets styring. Står den for højt, kører varmen op og ned – det giver urolig og dyr drift. Står den for lavt, kan anlægget ikke følge med, når det bliver rigtig koldt. Find balancen, hvor huset er lunt, og anlægget kører roligt.

  4. Motionér ventilerne

    Både radiator- og gulvvarmeventiler kan sætte sig fast efter en sommer, hvor de har stået stille. Tag termostaten eller telestaten af, og tryk stiften ind et par gange. Det tager få minutter og kan gøre en verden til forskel i et koldt (eller alt for varmt) rum. Se trin for trin under Radiator og Gulvvarme.

  5. Luft radiatorerne ud

    Sluk pumpen (eller hele anlægget), og tag radiatorerne nedefra og op: kælder, stue, første sal. Luft hver radiator ud to gange – én gang med termostaten helt lukket og én gang helt åben – så både frem- og returløb bliver luftet ud. Husk også håndklædetørreren. Tjek trykket igen bagefter.

  6. Tjek temperaturen på det varme vand

    Sæt et termometer (fx et grilltermometer) i et glas, og lad det varme vand løbe direkte fra hanen ned i glasset. Har du en varmtvandsbeholder, skal vandet ligge omkring 55 grader – aldrig over 60. For højt koster penge hele døgnet og giver mere kalk i beholderen; for lavt giver risiko for legionella. Har du en brugsvandsveksler, er omkring 50 grader nok, fordi der kun står meget lidt vand i den – og veksleren kalker langsommere til. Justér, vent til vandet er varmet op igen, og mål igen.

  7. Tjek cirkulationspumpen til det varme vand

    Mange brugsvandscirkulationspumper kører døgnet rundt og bruger både strøm og varme. Med et timeur (eller anlæggets styring) kan den nøjes med at køre, når I bruger varmt vand. Men sluk den aldrig helt: Så står der lunkent vand i rørene, og der kan vokse bakterier som legionella.

Har du fjernvarme?

Har du en veksler til varmen, en trykekspansionsbeholder og et manometer, har du indirekte fjernvarme: Huset har sit eget lukkede anlæg, og du skal selv holde øje med trykket og fylde vand på. Har du intet manometer og ingen ekspansionsbeholder, har du direkte fjernvarme: Fjernvarmevandet løber rundt i husets radiatorer, og værket holder trykket. Er du i tvivl om, hvad du selv må på en fjernvarmeunit, så tjek værkets tekniske bestemmelser, eller ring til værket.

Små tjek, der er værd at tage med

Tager anlægget hurtigt tryk, når du fylder vand på, kan ekspansionsbeholderens membran være defekt. Drypper en sikkerhedsventil på varmesiden, så få den tjekket – på en varmtvandsbeholder må den gerne dryppe lidt, mens vandet varmes op, men ikke hele tiden. Isolér varmerør, der ikke er isoleret – det er nemt og kan mærkes på varmeregningen. Og skift batterier i rumtermostaterne, før de løber tør.

Flere videoer om varmeanlæg

Ofte stillede spørgsmål

Hvilket tryk skal der være på mit anlæg?

I et almindeligt parcelhus er 1,0–1,2 bar typisk nok, når ekspansionsbeholderen har et fortryk på 0,5 bar. Mange fylder 1,5–1,8 bar på af gammel vane, men så presses membranen i beholderen unødigt hårdt. Er du i tvivl, så få en VVS-installatør til at kontrollere ekspansionsbeholderen ved det årlige eftersyn.

Hvor tit er det normalt at fylde vand på?

En eller to gange om året i små mængder er normalt. Skal du oftere fylde på, eller forsvinder der meget vand, kan det være en utæt ekspansionsbeholder, en utæthed i installationen eller en rørskade. Start med at kigge efter vand ved ventiler og samlinger – og kontakt eventuelt dit forsikringsselskab om en trykprøve.

Hvad er den hvide termostat ved fjernvarmeunitten?

Det er typisk en bypass-ventil – i daglig tale "sommerventilen". Den holder fjernvarmestikket varmt, så du ikke skal vente længe på varmt vand. Om sommeren kan den stå på 3–3,5; om vinteren holder varmeforbruget i huset stikket varmt. Den har intet med påfyldning af vand at gøre.

Kan vi gå i bad i to badeværelser på samme tid?

Med en brugsvandsveksler afhænger det af, hvor meget vand bruserne bruger. To store hovedbrusere, der hver bruger over 10 liter i minuttet, kan en almindelig veksler sjældent følge med til – det er ren fysik. Men sørg altid for, at snavssamlerne er renset.

Skal gulvvarmen køre lavt hele tiden, eller højt og slukke ind imellem?

Hold en lav fremløbstemperatur, og lad gulvvarmen køre konstant – det giver den mest stabile og økonomiske drift. Bliver det for varmt, så skru lidt ned for fremløbstemperaturen.

Kan varmtvandstemperaturen give dårlig afkøling på fjernvarmen?

Ja. Står termostaten til varmtvandsbeholderen eller veksleren højere end den temperatur, værket mindst leverer (fx 65 grader mod 60 om sommeren), kan ventilen aldrig lukke, og afkølingen bliver dårlig. Se også videoen om afkøling under Flere videoer.

Sparede denne guide dig for en dyr regning? ☕ Giv en kop kaffe

Andre temaer

Gulvvarme21 videoerRadiator7 videoerToilet & Cisterne1 videoAfløb & Kloak4 videoerArmatur & Brus3 videoer
Scroll to Top